Jeg er ikke specielt begejstret for hvede, så jeg er altid glad for at falde over alternative opskrifter.
Denne opskrift er inspireret af en opskrift fra My New Roots.Nogle gange, når man bager med blomkål (f.eks. blomkåls-pizza), så bliver resultatet fnuldret og vådt. For at undgå det, bruger jeg et par spiseskefulde speltmel, men hvis du er gluten-allergiker, kan du naturligvis udskifte spelten til en anden mel.
I denne opgang brugte jeg hvidløg, (ja, det lyder skørt, men bare rolig -det smager ikke igennem!) men hvad med kanel, lidt anis eller nøddesmør, -Hvad end, der er dit ynglings krydderi, er et forsøg værd!
En ting at bemærke er, at ja, de smager af blomkål. Skønt! Alligevel foretrækker jeg mine boller/bagels lune og friskbagte, da jeg kan give dem et lag smeltende smør... Guf.
Her er der også rum til at eksperimentere. (Juhuu..) Se, hvilket pålæg, der passer dig bedst. Er det mandelsmør, banan, honning eller måske en lækker ost, hvis du altså ikke er veganer...
Giver 12-16 boller eller bagels
1 blomkål (Blomkålet er i sæson juni-november)
20 g. mandelmel
20 g. gær
1,5 tsk. salt
0,5 fed hvidløg
4 spsk. speltmel
Sesame frø til at drysse på toppen.
FREMGANG:
- Skyl blomkålen i små buketter og blend dem meget fint i en foodprocessor.
- Bland blomkål, mandelmel, gær, salt, hvidløg og speltmel sammen i en skål. Ovnen tændes på 200°C.
- Æggene piskes sammen i en anden skål og røres derefter i dejen.
- Form bollerne på en bageplade og strø med sesame frø.
Bagetid: 20-30 min / til de er gyldne.
PSST... Jeg vendte mine bagels på pladen efter 20 minutter for at undgå en blød bund. Da de var færdigbagte, lod jeg dem køle lidt af på en rist.
Holdbarhed: 3-4 dage i køleskabet.
(Da det jo er ægte blomkål, vi har med at gøre, vil dine boller måske lugte lidt (før tid). -Dette betyder IKKE, at de er for gamle eller mislykkedes, det har blot noget at gøre med dens (sunde!) kemiske sammensætning!)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar